Min egen udvikling og hvordan det har påvirket mit liv at leve et spirituelt liv

Da jeg var barn, havde jeg en stærk kontakt til det åndelige og især mine åndelige hjælpere og skytsengel. Mine sensorer stod vidt åbent og tog imod de mange indtryk omkring mig, både på menneskeligt og åndeligt plan.

Dengang forstod jeg ikke de forskellige lag i mine oplevelser, og jeg kunne blive meget overvældet af de mange energier, jeg oplevede. Når jeg mærkede negative energier, gik det ind i mig og påvirkede hele mit system. Og fordi jeg ikke forstod det, gav det mig en følelse af dyb kedafdethed, ensomhed og at være låst fast.

Så jeg lukkede ned for kontakten. Både til det åndelige, mig selv og dem omkring mig. Og det medførte, at jeg lidt mistede følelsen med den, jeg er.

Hele mit liv har jeg været meget sensitiv og har mærket alle energier omkring mig. Mærket alles følelser og har ikke kunne skelne dem fra mine egne. I mange år følte jeg adskilthed fra både mig selv, andre og det åndelige. Disse følelser af adskilthed gjorde, at jeg lukkede mit hjerte.

Da jeg begyndte at åbne op for min spiritualitet

Da jeg var omkring 20 år, begyndte jeg at åbne min bevidsthed gennem meditation og spirituelle bøger om engle og det psykospirituelle menneske. Et helt nyt univers dukkede op i mit liv, hvor kærligheden er nøglen til at heale. Med denne åbning begyndte jeg at forstå mig selv og andre på et nyt plan.

I denne periode har jeg fået en masse dejlig healing og vejledning, der har hjulpet mig meget. Det har hjulpet mig med at åbne op for nye perspektiver af og indsigter i mig selv, verden og universet omkring mig. Sideløbende har jeg trænet og styrket mine egne evner som spirituel vejleder, healer og kanal.

Jeg har lært at samarbejde med min sensitivitet. Og både min sensitivitet og klarfølelse hjælper mig med at mærke ind i, hvad der har brug for healing i andre mennesker.

Den udviklingsrejse jeg har været på, har hjulpet mig til at skabe kontakt til mig selv igen. Den har hjulpet mig med at styrke min kontakt til mine omgivelser, mine åndelige hjælpere og skytsengel samt ærkeenglene og universets kærlighed.

Gennem min kontakt til det åndelige og de erfaringer jeg har fået, kan jeg hjælpe dig gennem healing og bevidstgørelse af dine aspekter.

Jeg møder dig, hvor du er, og mærker og ser, hvad du indeholder. Hvor du er energimæssigt, og hvad du kan gøre for, at udvikle sig mod dit højere potentiale.

Forrige
Forrige

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos mig igen på Frederiksberg

Næste
Næste

Kærlighed er nok det der fylder allermest i mit liv