Om at leve helhjertet

De første år af mit liv brugte jeg på at se på livet lidt på afstand

Jeg så på de mennesker jeg var sammen med, og oplevelserne jeg var en del af, ude fra. Jeg iagttog, analyserede og har en fornemmelse af, jeg så tingene ovenfra. Som om jeg hellere ville have en objektiv forståelse af alt, hvad der skete omkring mig.

Det var svært for mig at være på jorden.

På baggrund af det, deltog jeg faktisk ikke rigtig følelsesmæssigt i livet. På mange måder var iagttagelsen og objektiviteten en frygt for, at blive såret af mine omgivelser.

Jeg kunne på en måde se alting mellem linjerne, se hvordan følelser kan tage over og det føltes sårbart.

Da jeg åbnede mit hjerte for mig selv og min omverden

Det lidt tragikomiske i det er, at det jeg frygtede – nemlig at vise mig som den jeg er, vise mine sårbarheder, fjollethed, mine sande styrker og mod til at gøre det, der er godt for mig – er lige præcis de ting, der har gjort, at jeg aldrig har følt mig så set og elsket, som når alle de sider bliver vist.

Det har været en proces for mig, at finde ind i min indre kerne og turde at vise mig, som den jeg virkelig er.

Og med alle disse sider fremme, gør jeg mit bedste for at leve mit liv fuldt ud. Det er ikke sådan, at det bare er sket fra dag til anden. Og jeg kan stadig føle, at det er udfordrende nogle dage, men jeg øver mig hver dag, og det bliver nemmere og nemmere.

At leve og mærke alt

Da jeg var omkring 20, begyndte jeg, at åbne mig for min spiritualitet. I den sammenhæng fik jeg indsigter i mig selv, der gjorde, at jeg pludselig kunne se, at frygt holdt mig tilbage fra at leve.

Jeg besluttede mig derfor for, at leve mit liv fuldt ud, være nærværende, åbne mig op, mærke mig selv, og give mig hen til livet – det har jeg øvet mig på siden. Jeg havde et ønske om at opleve livet i fulde drag, det har været nervepirrende og helt fantastisk.

Når man virkelig lever kan man blive såret, blive usikker, føle sig sårbar. Men det giver også den dejligste glæde, at mærke et virkelig nærvær og give sig hen til kærlighed både i venskaber, forhold og nye oplevelser.

At turde kaste sig ud i livet med alt, hvad det indebære, det gør livet her på jorden ret fantastisk. Når jeg viser min sårbarhed og nærvær, så tør menneskene omkring mig også at vise dem, som de er. Det smitter på den dejlige måde.

Jeg har oplevet op og ned ture, mange og store, men jeg lærer hele tiden mig selv, mine medmennesker, jorden og universet bedre at kende.

Når jeg er nærværende med hele mig – og kan holde mig selv i det svære, så oplever jeg også endnu mere kærlighed og glæde.

Jeg er her på jorden for at opleve modpolerne, for at åbne mit hjerte, jordens hjerte og være portal for universet her på jorden.

At turde at være med livet, energierne og følelserne, har også åbnet mig for mine naturlige åndelige evner, som jeg er så taknemmelig for, at jeg kan bruge i min dagligdag og mit virke.

Jeg er trådt ind i livet og på min livsvej.

Håber du får en dejlig dag med nærvær og hjertekontakt.

Kærligst Anne